EnergiElektrikeren – eksperter i solcelleanlæg

EnergiElektrikeren blev grundlagt af Tim Hartmeyer og Jens Meyerdierks i sommeren 2005. Vi er begge uddannede elektrikere og elinstallatører og har dermed stor faglig kompetence.  Vi har siden 2009 beskæftiget os med solcelleanlæg og har sidenhen monteret cirka 800 solcelleanlæg på de private danske hustage. Derudover har vi monteret flere større solcelleanlæg på hver især knap 400 kW på offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

Vi har i 2011 erhvervet KSO certifikatet, som udstedes af Teknologisk Institut. KSO certifikatet sikrer, at installerede anlæg lever op til kvalitetsmæssige krav.

Hos EnergiElektrikeren er vi desuden uddannet VE-installatører. En VE-installatør er en certificeret installatør inden for vedvarende energi og vores fokus er på solceller. VE- installatører uddannes af Energistyrelsen, hvor vi i 2014 bestod med topkarakteren 12!

EnergiElektrikeren består af dygtige og veluddannede medarbejdere

EnergiElektrikeren beskæftiger udelukkende dygtige og veluddannede medarbejdere, som sørger for at være opdateret med den nyeste viden inden for gældende regler og lovgivning, herunder kvalitetssikring.

For at sikre, at kvaliteten er helt i top, har vi i firmaet etableret et KLS (KvalitetsLedelsesSystem), som er med til at eliminere fejl og mangler, både inden for kvalitet og elsikkerhed.  EnergiElektrikeren udfører og leverer arbejdet i branchens bedste kvalitet, både hvad angår sikkerhed og dokumentation.

Kontakt os i dag for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig!