Solceller og varmepumpe er en god løsning

Kombinationen af solceller og varmepumpe er en rigtig god ide, fordi solcelleanlægget laver strøm som bl.a. varmepumpen kan bruge. En varmepumpe bruger naturligvis mest strøm fra november til februar, hvor solcelleanlægget producerer mindst. Så i disse måneder kommer man til at købe det meste strøm fra elnettet til at drive varmepumpen. Men marts og oktober er to ”jokermåneder”, det kan være rigtig fint solskinsvejr og samtidig koldt. Hvilket er en perfekt cocktail til forholdet mellem solceller og varmepumpe. Men omvendt kan der også ligge sne i de to jokermåneder, og hvis det bliver liggende på solcellepanelerne, så producerer de ikke meget. Fra april til september bruger en varmepumpe stadig strøm til produktion af primært varmt brugsvand og måske lidt varme. Det gælder i hvert fald for luft-til-vand varmepumpe. Man kan som tommelfingerregel sige at en varmepumpe årligt bruger ca. 20% af elforbruget til opvarmning af brugsvand.

Op til 89% selvforsynende

Fra og med april til og med september kan man med den rigtige størrelse solcelleanlæg og batterianlæg samt varmepumpestyring og i øvrigt også en hybridbil opnå en gennemsnitsselvforsyningsgrad på helt optil 89%. Det lyder umiddelbart højt, men det er ikke desto mindre sandt – vi har lavet løsningen og installationen har allerede kørt i mere end én sæson. Hvis man ser på den samlede selvforsyningsgrad for hele året, så er den på 63%. Så tæt på to tredjedele af forbruget til både el, varme, varmtvand og opladning af hybrid bliver produceret af et solcelleanlæg. Solceller med batteri og varmepumpe er fremtidens energiløsning i moderne hjem, da du bliver mere uafhængig af energipriser og energikrise i fremtiden.

solcelleanlæg 5kw

Intelligent energistyring

Når man kombinerer solceller og varmepumpe så kan med fordel montere en intelligent styring. En intelligent styring, også populært kaldt for smart home, kan kommunikere på tværs af dine forskellige komponenter. Fx kan den blokere varmepumpen i tidsrum med høj strømpris eller på andre tidspunkter øge temperaturen for både centralvarme og varmt brugsvand, hvis dit solcelleanlæg producerer mere strøm end du kan bruge på et givent tidspunkt. Styringen kan også meget meget mere, hvis man fx har en stor buffertank til sin varmepumpe, så kan styringen også opvarme vandet med et varmelegeme eller elstav. Den intelligente styring kan styre varmepumper via API, som er den mest præcise styring og dermed også den mest optimale styring, du kan præcis bestemme, hvilke parametre der skal aktiveres ved en given situation. API styring findes primært i nyere anerkendte varmepumper. Alternativt kan du styre din varmepumpe via en ”Smart Grid Ready” funktion som er indbygget i en del varmepumper. Med SGR funktionen kan du dog kun bestemme hvilke funktioner der skal aktiveres i en given situation, men det er en lang bedre løsning end ikke at styre noget som helst.

Eksempel på Styring af solceller og varmepumpe

Overordnet skal styring af forholdet mellem solceller og varmepumpe reguleres, hvis du fx går i bad om morgen kl. 6.00. Så falder temperaturen i din varmtvandsbeholder fra fx 52 grader til 48 grader, det kan man ikke ændre noget ved. Men det som vi kan styre er, hvornår vi gerne vil opvarme varmtvandsbeholderen igen. Der er jo rent principielt ingen grund til at opvarme vandet kl 6.15, hvor solen ikke er stået op endnu. Det fornuftige ville være at starte opvarmningen af varmtvandsbeholderen når der er overskudsstrøm fra solcelleanlægget. Hvis man alligevel er kørt på arbejde kl 8.00, så skal man jo ikke bruge noget varmt vand alligevel før man er kommet hjem igen. I forhold til Legionella bakterier, så kører varmepumpen en særskilt opvarmning. Her opvarmer den varmtvandsbeholderen til 60-61 grader med 10-14 dages mellemrum.

EnergiElektrikerens Smart Home styringen kan naturligvis også styre om du vil oplade din elbil/hybridbil. Eller om du vil oplade solceller med batteri, opvarme en gulvvarmekreds på el eller prioritere dit udespa hvis du har sådan et. Med andre ord – det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan med denne styring.

styring af solcellestrøm

Solceller og varmepumpe koster 250.000 kr

Pris på solceller og varmepumpe er omkring 250.000 kr ved en energirenovering. For den pris kan man købe et 8kW solcelleanlæg med 5kWh batteri, samt en varmepumpe på 6kW alt sammen med alle produkter og med standardmontage.

Kan solceller med batteri og varmepumpe betale sig – ja det kan det godt, men vær opmærksom, når du ser en udregning, da de væsentlige parametre i regnestykket er igennem tiden blevet voldsom svingende, nemlig energipriserne. Så når der laves udregning på rentabilitet og tilbagebetalingstider, så skal du være opmærksom på forudsætningerne. Lad os lave et simpelt regnestykke.

Kan solceller og varmepumpe betale sig?

Eksempel før solceller og varmepumpe

Vi forudsætter i denne beregning at en familie har et årligt elforbrug på 5000 kWh af 4 kroner, i alt 20.000 kroner årligt. Desuden har de et gasfyr som årligt forbruger 1600 m3 gas af 16 kroner, i alt 25.600 kroner årligt. Samlede driftsomkostninger andrager altså 45.600 kroner årligt.

Eksempel efter installation af solceller og varmepumpe

Familien har nu fået investeret i solceller og varmepumpe og forbruger nu fortsat 5000 kWh i almindeligt elforbrug, samt 4500 kWh til drift af varmepumpen. Da man får elafgiftsreduktion fra netselskabet når man opvarmer med varmepumpe, ser regnestykket således ud: Årlige elforbrug i alt er 9500 kWh, solcelleanlægget forudsætter vi kan levere 50%, derfor er der i alt 4750 kWh som skal købes fra elnettet. Her betaler man fuld pris for de første 4000 kWh af 4 kroner, og for de sidste 750 kWh betaler vi 3,1 kroner pga. elafgiftsreduktionen, i alt 18.325 kroner.

  • Årlige besparelse på 27.275 kroner om året
  • Investeringen anslået til 250.000 kroner
  • Tilbagebetalingstid i dette tilfælde 9,1 år

Jeg har fået svar på mine spørgsmål og er klar til at bestille

Grønnere strøm og værdiforøgelse af din bolig

Med solceller og varmepumpe gør du os alle sammen en stor tjeneste, nemlig at gå forrest i den grønne omstilling. Vi har alle sammen et socialt ansvar for at den grønne omstilling også bliver gjort og ikke kun snakket om. CO2 reduktionen ved et solcelleanlæg, hvis dit forbrug er 5000kWh, er ca. 2,7 tons årligt. Den årlige CO2 besparelse ved etablering af varmepumpe som erstatning for et gasfyr med et forbrug på 1600m3, er ca. 3,1 tons. Ved denne investering i solceller og varmepumpe udviser du socialt ansvar som du kan være stolt af, investeringen er tilbagebetalt på langt under 10 år, du får et moderne hjem med intelligente grønne løsninger.

Når du investerer i varmepumpe og solcelleanlæg, så er der ingen tvivl om at din boligværdi øges. Desuden bliver dit hus også langt mere eftertragtet af evt. nye købere, end huse der opvarmes med fossile brændstoffer som olie og gas. Hvis huset samtidig har solceller på, så reduceres den løbende drift af huset, alt sammen en forbedring. Husets værdi øges, bedre energimærkning, mulighed for at vælge grøn strøm.

Tilbud på varmepumpe og solceller

EnergiElektrikeren giver dig gerne et tilbud på solceller og varmepumpe. I første omgang vil vi henvise dig til vores kontaktformular, her bedes du besvarer alle spørgsmål. Herefter modtager du et tilbud fra os med standardmontage. Hvis du synes det lyder interessant og godt kan se dig selv med en løsning fra EnergiElektrikeren, så kommer vi på en besigtigelse, hvor vi sammen med dig gennemgår din installation og kommer med gode råd og vejledning for, hvordan det hele skal gribes an og hvordan det kan udføres på bedste vis i din situation og ud for dine behov. Efter vores besigtigelse hos dig, modtager du et revideret tilbud fra os, med en skræddersyet løsning og pris.

Du skal vælge EnergiElektrikeren til din energirenovering fordi:

  • Vi er teknikere og rådgivere – ikke bare en sælger
  • Vi gennemgår dit projekt sammen med dig – hos dig
  • Vi har eksisteret siden 2005 – med samme CVR nummer
  • Vi kan stå inden for det vi sælger – og kan selv fixe det, hvis uheldet skulle være ude
  • Vi har alt ”know-how” og ekspertise ”in-house”
  • Vi er naturligvis VE godkendt, VE-installatør, KMO certificeret osv.
  • Vi har gjort det 1000-vis af gange før
  • Vi har passion for grøn-energi helt ind i hjertet
  • Se vores kundeanmeldelser på Anmeld-haandvaerker.dk

Vi vil elske at hjælpe dig med at blive lidt grønnere.

Jeg har fået svar på mine spørgsmål og er klar til at bestille

Nyttige links:

Læs mere om smart-home her

Se priser på solceller og varmepumper her

Prøv vores beregner her

Kontakt os for tilbud her