Smart Home til solcelleanlæg
Solcelleanlæg med batteri
Med en Smart Home løsning af dit solcelleanlæg øger du din selvforsyningsgrad og kan i lange perioder af året være 100% selvforsynende. Sådan en styring kaldes også for HEMS som står for Home Energy Management System. Det som du skal forestille dig er, at når solen skinner, så skal du bruge energien/strømmen. Hvis ikke du bruger energien med det samme, så bliver du nødt til at sælge energien til det offentlige elnet. Mange private husstande forlades om morgenen og man kommer oftest hjem sidst på eftermiddagen. Derfor giver det rigtig god mening med et batteri koblet til solcelleanlægget. Så når solen skinner og du ikke kan nå at bruge alt energien selv, så sørger energistyringen for at oplade batteriet. Så kan du gemme energien til senere på dagen eller aftenen. Denne løsning med batteriet kan og bliver lavet meget simpelt. Men med en HEMS løsning bliver det væsentligt smartere og mulighederne er uendelige…
Oplad elbil med solcellestrøm
Elbiler viser sig oftere og oftere på de danske veje og de er sandsynligvis kommet for at bliver. Men de skal oplades, ligesom alt andet der er mobilt og bruger strøm. Der findes mange forskellige løsninger, bl.a. findes der en del udbydere som tilbyder kunderne et abonnement for så at kunne oplade ubegrænset ved deres ladestandere.
Men hvorfor ikke bare oplade elbilen med strøm fra solcelleanlægget? Det kan sagtens lade sig gøre, og det kan endda gøres intelligent. Opladning af elbil med solcellestrøm kan gøres med en styring, hvor du selv bestemmer via en app, om bilen kun må oplade med overskudsstrøm fra solcelleanlægget. Eller om elbilen gerne må oplade når strømmen er billig. Der er naturligvis også en mulighed for at oplade helt normalt, hvis man bare gerne vil have strøm på elbilen. Men den smarte og mest klimaneutrale og i øvrigt den billigste måde at oplade elbilen på er med gratis strøm fra dit solcelleanlæg.
Et eksempel kunne være, solen skinner og producerer 6000W. Dit forbrug i huset er 500W. Du sætter din elbil til at oplade med overskudsstrøm fra solcelleanlægget og din elbil vil så oplade med 5500W. Hvis der så tændes for en kaffemaskine i huset, så stiger forbruget til i alt 2500W, så vil elbilen kun få lov til at oplade med 3500W. Det kræver dog minimum 1400W i overskudsstrøm til at elbilen vil oplade. Opladning mellem 1400W og 3700W vil foregå 1-faset. Når overskudsproduktionen fra solcelleanlægget kommer op over 3700W, så skifter den automatisk over til 3-faset opladning.
Varmepumpe og solcelleanlæg
Varmepumper og solcelleanlæg kan fungere fint sammen. Man skal dog være opmærksom på at der naturligvis er tidspunkter på året (november til februar) hvor varmepumpen kører rigtig meget og hvor solen ikke skinner specielt meget. Det kan man som udgangspunkt ikke gøre så meget ved, udover, at man kan oplade sit batteri til solcelleanlægget med strøm fra elnettet, når den er billig, for så at bruge den billige strøm fra batteriet når strømmen i el-nettet er dyr. I overgangsperioderne forår og efterår, kan man ved hjælp af Smart Home til varmepumpe og solceller indstille den til at levere mere energi til varmepumpen når der er overskudsstrøm og mindre energi når der ikke er overskudsstrøm fra solcelleanlægget. Det kan gøres på flere forskellige måder alt efter varmepumpe og solcelleanlæg. Men på lidt ældre varmepumper kan de evt. styres med den officielle betegnelse PV-ready eller SG-ready som betyder hhv. PhotoVoltaic ready og SmarGrid ready. Hvis varmepumpen er af nyere dato, så kan den evt. kommunikere på såkaldt bidirectional via netværket i huset. Uanset hvilken kommunikationsvej man har med varmepumpen for at få den til at bruge mere energi når solen skinner og mindre energi når solen ikke skinner, så kan man lave følgende indstillinger. Hvis der er overskudsstrøm fra solcelleanlægget, så kan man aktivere varmepumpen til at hæve temperaturen på varmtvandsbeholderen fra fx 50 grader til 55 grader. Samtidigt kan man hæve temperaturen i varmekredsen fra fx 32 grader til 37 grader. Endvidere har man også mulighed for at blokere varmepumpen i de perioder hvor el tariffen er høj. Når man blokere en varmepumpe er det ikke det samme som at slukke den. Det er et signal man giver den på førnævnte kommunikationsveje.
I øvrigt er der også flere andre muligheder, hvis man har en større varmtvandsbeholder, med et separat varmelegeme i, så kan det ligeledes styres med overskudsstrøm fra solcelleanlægget.
Hvis man har elektrisk gulvvarme i huset, fx på badeværelserne, så kan de også styres med Smart Home styringen. Således at el gulvvarmen kun tændes med overskudsstrøm fra solcelleanlægget. Det er en rigtig god funktion om sommeren, hvor man sagtens kunne finde på at slukke for varmekredsen i varmepumpen, men så bliver klinkegulvet koldt på badeværelserne. Det kan el gulvvarmen så gøre noget ved og tanken om at det kun opvarmes med overskudsstrøm fra solcelleanlægget gør det lige en tand sjovere at varme op.
Smart Home devices
Det er i princippet kun fantasien som sætter grænser for, hvad man kan styre med vores løsning. Udover elbiler og varmepumper og øvrig varmekilder, så har vi erfaring med at lave energistyring på elcykler og udendørs spabade. Således at de også er på prioriteringslisten med brugsgenstande man gerne vil styre i forhold til overskudsstrøm fra solcelleanlægget. Hvis man selv er lidt nørdet omkring dette emne, så kan man endda købe såkaldte Smart Plugs, som så kan styre nogle forud defineret brugsgenstande.
Solarmanager energistyring
Styringen som vi anvender hedder Solarmanager, du kan se mere om pris og produktet her. Selve opsætningen og programmeringen udfører vi på timeløn, men vi kan komme rigtig langt på en dag. Solarmanager er en lille computer som tilsluttes netværket i huset. På den måde kan den kommunikere med de øvrige komponenter der er tilsluttet netværket i huset. Det hele styres via en app, hvor man kan prioritere rækkefølgen i de brugsgenstande man synes er vigtigst. Endvidere man holde øje med forbruget og produktionen samt opladningen af elbilen på én app. App’en er udviklet og produceres i Schweiz, de udvikler konstant på produktet og vedligeholdes løbende udstyrslisten som angiver de understøttede produkter. Endvidere kan man se såkaldt reel-time-data som optimeres med kun 10 sekunders mellemrum.
Der findes lignende produkter på markedet, som i forskellig udstrækning har samme funktioner. Vi har hos EnergiElektrikeren bare lagt vores lid til Solar Manager fra Schweiz, da de har mange års erfaring og allerede nu har en funktionelt produkt, som der er installeret mange af siden 2018. Endvidere er der installeret mere end 15.000 Solar Manager på verdensplan.