Fuld backup strøm med Fronius GEN24 solcelleanlæg

Fuld backup strøm med Fronius GEN24 solcelleanlæg

 

Har du et solcelleanlæg med en inverter fra Fronius GEN24 og evt. et batteri fra fx BYD men ønsker fuld backup strøm, så er det denne løsning du skal vælge. Fronius GEN24 Plus fungerer som hjertet i dit solcelleanlæg og tilsluttes både solcellepaneler og batterisystemer. Med denne løsning bygges en ny tavle foran din nuværende tavle, den nye tavle har til opgave at omskifte mellem strømkilder under forskellige netforhold. Tavlen er designet til at arbejde med Fronius invertere og sikre en sikker og pålidelig omskiftning mellem elnettet og husets solcelleanlæg under både normaldrift og i nøddrift.

Fuld Backup Funktion er nøgleordet i denne løsning og måden det fungerer på er, at under normale omstændigheder genererer solcelleanlægget strøm, som forbruges direkte af huset. Overskydende strøm lagres i BYD-batterierne. Fronius inverteren styrer denne proces, inklusive opladning og afladning af batterierne baseret på husets energibehov og solindstråling.

Hvis der sker en strømafbrydelse i elnettet, så aktiverer den nye eltavle automatisk og isolerer huset fra elnettet, så hele huset nu kører off-grid. Fronius inverteren skifter til nødstrømstilstand, og huset forsynes med strøm fra solpanelerne og/eller batterierne. Dette sikrer, at alle dine brugsgenstande fortsat er aktive uden afbrydelse.

Fordelene ved systemet er energiuafhængighed og systemet maksimerer din selvstændighed fra elnettet ved at udnytte solcellepanelerne og batteriet uanset om der er fejl i elnettet eller ej. Samtidig kan du sikkert og komfortabelt bruge så meget strøm som du vil ad gangen, og du skal ikke til at lægge forlængerledninger rundt og adskille køkkener m.m. for at finde ledningen til køleskabet eller lignende.

Fronius GEN24 med fuld backup strøm kan du belaste med den effekt som din inverter er, altså en Fronius GEN24 plus 8kW, kan du tilslutte op til 8000W i forbrug ved 400V. Men husk at batteriet tømmes hurtigt, hvis solcellerne ikke producere noget fx om natten.

Prisen for denne løsning afhænger af, hvor din inverter er placeret i forhold til din eltavle. Men hvis vi antager at inverter og eltavle sidde umiddelbart i nærheden af hinanden, så skal du forvente en pris med komplet levering og montering på 20.000 – 25.000 kr. inkl. moms.

Ved at kombinere Fronius GEN24 Plus inverteren med BYD batterier og den specialdesignet tavle kan du skabe en robust og effektiv fuld backup-løsning til dit hjem. Dette setup sikrer ikke kun energiforsyning under nødsituationer, men forbedrer også den generelle energieffektivitet og selvstændighed.

Kunne du tænke dig og få et konkret tilbud eller har du spørgsmål til den beskrevne nødstrøm/Back-up løsning er du velkommen til at udfylde vores kontaktformular og vælge ”El – arbejde.