HFI og HPFI – husk at få det tjekket!

HFI, HPFI, HPFI-relæ, HFI-relæ, relæet eller hovedafbryderen – kært barn har mange navne. Men det er navnet for den samme ting, nemlig fejlstrømsafbryderen (eller i daglig tale RCD).

En fejlstrømafbryder sidder som regel i tavlen som den første beskyttelse. Hvis den slår fra, er der oftest ingen strøm i boligen. Fejlstrømsafbryderen sidder der for at beskytte dig mod elektriske stød. Vi har som elektrikere måleudstyr til at måle på fejlstrømsafbryderen. Vi kan måle, om den virker korrekt. Vi ser jævnligt fejlstrømsafbrydere, der ikke virker korrekt. Enten er de for lang tid om at slå fra, eller også slår de slet ikke fra ved en fejlstrøm. Og det SKAL de.

HFI- og HPFI-relæet: Husk den lille “testknap”

Det, du selv bør gøre 1-2 gange årligt, er at trykke på den lille ”testknap”, der er på fejlstrømsafbryderen. Så slår fejlstrømsafbryderen fra, og du kan herefter tænde den igen. På den måde motionerer du fejlstrømsafbryderen, og forlænger dens levetid.

Hvis din fejlstrømsafbryder er defekt, skal den skiftes. Se nedenstående priser på udskiftning af fejlstrømafbrydere.

Forskellen på HPFI og HFI

HPFI-afbryder er den nyeste form for fejlstrømsafbryder. Den ligner meget en HFI-afbryder og virker også på samme måde. Både HPFI og HFI-afbryder skal udløse ved 30 mA. Hvad er forskellen så på disse 2?

Forskellen er bogstavet P, som står for pulserende strømme. Pulserende strømme opstår blandt andet i forbindelse med computere og hvidevarer. Det vil sige, at hvis der sker en fejl i de pulserende strømme, vil en HFI-afbryder ikke udkoble og afbryde strømmen, men det vil en HPFI-afbryder.

Da der kommer mere og mere elektronik i de danske hjem, er det derfor en god idé at få udskiftet ens HFI- afbryder med en HPFI-afbryder.

Hvis din eltavle er af ældre dato, bør du måske overveje at udskifte hele tavlen.