Beskrivelse
Daikin Altherma 3 R LT, 4 kW
Hvis du ikke vil gå på kompromis
Daikin Altherma 3 serien er varmepumpernes “Rolls-Royce”, det er det ypperste du kan få inden for varmepumpe og med en eksistens siden 1924 er Daikin virkelig en klasse for sig. Daikin Altherma har den nyeste teknologi af luft til vand varmepumpe og er forsynet med det klimavenlige kølemiddel R32. R32 kølemidlet gør bl.a. varmepumpen mere effektiv pga. den høje kølekapacitet og gode varmeledningsevne, endvidere har R32 minimalt varmetab med lav CO2 ækvivalent. R32 kølemidlet er i øvrigt opfundet af netop Daikin og blev lanceret i 2012.
Daikin udvikler, designer og fremstiller i øvrigt deres egne kompressorer til Daikin varmepumper. Deres nyeste patenteret opfindelse er en hermetisk lukket svingkompresser, som er markant bedre og mere holdbar end en traditionel rotorkompressor som anvendes i de fleste varmepumper. Daikin er altså med deres innovative og udviklingsrige teams et af de mest anerkendte brands indenfor varmepumper i verden.
Luft til vand varmepumpen Daikin Altherma er baseret på japansk innovation og teknologi, men bliver bygget i Europa (Belgien, Tjekkiet, Tyskland og Tyrkiet), Daikin beskæftiger ca. 11.000 medarbejdere i Europa. Altherma serien er en bred serier af varmepumper fra 4 kW til 16 kW på markedet, således at der altid kan findes den rigtige løsning, der passer til dit hus og dine behov.
Denne varmepumpe er en såkaldt ”tankmodul” og laver både varmt brugsvand og opvarmning til radiatorer og gulvvarme fra én enkelt, integreret enhed. Indedelen har et super flot design og fylder ca. som et traditionelt 60cm køleskab med integreret varmtvandsbeholder på 230 liter.
Daikin Altherma 4 kW modellen har en konstant vedligeholdt varmeeffekt ned til -15°C udendørstemperatur og en garanteret opvarmning ned til -20°C. Hvilket vil være tilstrækkeligt i det danske klima.
Hvorfor vælge Daikin Altherma 4 kW?
- Lydsvag 44dB
- Energimærke A+++
- SCOP 4,48
- Optil 60°C fremløbstemperatur
- 5 års fabriksgaranti – ved lovpligtigt årligt eftersyn
- Flot design
- Japansk innovativ teknologi
- Mulighed for API integration til smart home styring
- Tilpasset det nordiske klima, garanteret varme ned til -25°C
- Daikin garanterer reservedelslager i minimum 10 år, hvis uheldet skulle være ude
Luft til vand beregnings eksempel
Energibesparelse og økonomisk besparelse. Daikin Altherma er et godt valg til besparelse på din varmeregning. Vi laver altid en beregning der viser din nuværende driftsomkostning på varme og den nye driftsomkostning på varme med en varmepumpe. Ofte ser besparelserne således ud:
- Udskift oliefyr til luft til vand varmepumpe – besparelse typisk 60-70%
- Udskift gasfyr til luft til vand varmepumpe – besparelse typisk 50-70%
- Udskift pillefyr til luft til vand varmepumpe – besparelse typisk 40-60%
Se datablad her
Læs mere om Daikin her
Montering og tilslutning?
Læs mere om priser m.m. på standardmontage og el-montage
Tekniske data
- Samlet anlæg
- Typologi: splitanlæg
- Energimærke 35°C fremløb: A+++
- Energimærke 55°C fremløb: A++
- Kølemiddel: R32
- Garanteret varmedrift: -25°C
- Udedel model: Daikin ERGA04EVA
- Varmeeffekt nominel: 4,6kW
- SCOP 35°C fremløb: 4,48
- SCOP 55°C fremløb: 3,26
- Lydniveau: 44dB (målt 1 meter foran udedel og 1,5 meter over terræn)
- Anbefalet sikring: 1x16A
- Mål HxBxD: 74,0 x 88,4 x 38,8 cm
- Vægt: 58,5 kg
- Indedel model: Daikin EHVH04S23D6V
- Brugsvandsvolumen: 230 Liter
- Maksimal fremløbstemperatur: 60°C
- El-patron effekt: 2kW
- Anbefalet sikring: 3x16A
- Mål HxBxD: 185,0 x 59,5 x 62,5 cm
- Vægt: 128 kg (tom)