Solcelleanlæg størrelse – Hvad skal jeg vælge?

Hvor stort skal et solcelleanlæg være? Det er et spørgsmål som vi har hørt og besvaret mange gange før og svaret er ikke altid det samme. Man kan ikke se på et hus udefra om man bør have et 4kW solcelleanlæg eller et 10kW solcelleanlæg. Det kommer nemlig helt an på, hvilket brugsgenstande man har inde i husene. Hvis den ene fx har elbil og den anden ikke har, er der allerede der en stor forskel i forbruget. Hos EnergiElektrikeren har vi lavet vores egen algoritme for beregning af solcelleanlæg. Så hvis du indtaster dine data i kontaktformularen, så modtager du kort efter et tilbud som er skræddersyet til dig. Vores algoritme baserer sin udregning på 12 forskellige lag og derfor ret præcis.

Når man skal investerer i et solcelleanlæg, så er det vigtigt at størrelsen på solcelleanlæg passer så godt som muligt til husets forbrug og forbrugsmønster. Samtidigt skal man have for øje, at visse brugsgenstande bruger mest strøm på visse tidpunkter af døgnet eller året.

Når vi beregner størrelsen på et solcelleanlæg, så tager vi nemlig udgangspunkt i, at ikke alle brugsgenstande kan suppleres med strøm fra dit solcelleanlæg. For eksempel en varmepumpe bruger mest strøm om vinteren, hvor solcelleanlægget producerer mest strøm om sommeren, derfor betyder en varmepumpe mindre i forhold til solcelleanlæggets størrelse. Til gengæld betyder et aircondition meget i samme regnestykke.

 

Solcelleanlæg størrelse: Hjælp til at besvare det her

Der er mange, som spørger sig selv spørgsmålet omkring solcelleanlæg størrelse. Hvor mange watt skal mit solcelleanlæg være på? Eller, hvad er forskellen på kWp og kWh?

Når du skal vælge størrelsen på dit solcelleanlæg, er det vigtigste, at du tager hensyn til, at det passer til dit forbrug og dit forbrugsmønster. Men du skal også tage hensyn til bestemte brugsgenstande, som bruger særlig meget varmeeffekt i vinterperioden, for eksempel varmepumpe og elradiator osv.

Eksempel: Hvis du har et årligt forbrug på 6.000 kWh, er det ikke sikkert, at du skal have et solcelleanlæg på 6.000 kWp, hvis du i dét forbrug fx opvarmer en garage med elvarme eller varmepumpe. Størrelsen på et solcelleanlæg skal dimensioneres efter dit forbrugsmønster. Spørg EnergiElektrikeren hvis du har spørgsmål.

Hvis du har en varmepumpe eller en el-bil, så kan det til gengæld være en rigtig god ide at koble tingene sammen. På den måde kan du lave dig et lille smarthome som er en prioriteret energistyring, hvor du starter en varmepumpe, hvis solcellerne producerer for meget eller lign. Læs mere om smarthome og energistyring her.

Størrelse solcelleanlæg
Vi hjælper dig med at finde den rette størrelse på dit solcelleanlæg.

Dit forbrugsmønster

Grunden til, at du især skal tage hensyn til brugsgenstande på elektricitet, som bruges hyppigere om vinteren end om sommeren, er, fordi du med et solcelleanlæg helst skal bruge strømmen, når den bliver lavet. Den strøm, du ikke når at bruge i det øjeblik, den bliver lavet, bliver sendt ud i elnettet til en meget lav værdi. Derfor skal et solcelleanlæg dimensioneres ud fra dit forbrug, men alt det, som bruger strøm om vinteren, skal kun indregnes med en betydelig mindre faktor. Men omvendt skal brugsgenstande som bruger meget strøm om sommeren ses som en fordel og beregnes ved dimensionering af solcelleanlæg størrelse. Det kunne være klimaanlæg eller aircondition eller havedam, vinkøleskabe, elbil eller hvis du har hjemmearbejdsplads etc.

 

Hvad er forskellen på kWh og kWp?

Forklaring: kWh – kiloWattHour – eller kilowatttime er den mængde effekt (Watt), du forbruger over en given tid, fx et år. Bruges også til angivelse af, hvor mange kilowatttimer et solcelleanlæg genererer årligt eller kapaciteten på et batteri. Fx 1000W konstant forbrug i 1 time giver 1kWh og 1000W konstant forbrug i 3 timer giver 3kWh.

Forklaring; kWp – kiloWattPeak – er et udtryk for den mængde effekt (Watt), som kan opstå på et “splitsekund” (peak værdi). Bruges typisk om angivelsen af solcellepanelernes effektklasse, med andre ord, hvad er den samlede effekt af solcellepanelerne på taget.

Et typisk el-forbrug ligger på 8-15kWh/døgn for en familie på 2-3 personer i et hus uden el-opvarmning. For boliger med varmepumpe er forbruget omkring 10-20kWh/døgn om sommeren og på kolde vinterdage omkring 45-65kWh/døgn. På den offentlige platform eloverblik.dk tilbyder at borgere kan logge ind og se sit nøjagtige el-forbrug pg forbrugsmønster. El-forbruget er typisk størst om morgenen og om aftenen. Midt på dagen er el-forbruget mindst og solcellestrømmen højst, hvilket argumentere rigtig godt for et batteri til solcelleanlægget. Batteri til solcelleanlæg kan du læse meget mere om her.
Underholdning er den helt store synder i et typisk el-forbrug. Underholdning omfatter bl.a. fjernsyn, musikanlæg, computere, spillekonsoller, smartphones, tablets, netværk samt andet elektronik. Vask samt køle- og fryseskabe er også i toppen af de store forbrugere. Tip, hold derfor øje med, hvilket energimærke dine hvidevare har.
Solcelleanlæg med batteri er i langt de fleste tilfælde en rigtig god løsning, fordi man simpelthen “flytter” sin solcellestrøm over til de perioder af dagen, hvor man har brug for strømmen. Om dagen lader man batteriet op og om aftenen og morgenen aflader man batteriet til sin el-installation. Alt sammen automatisk.

Kontakt os i dag

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt du skal investere i et solcelleanlæg? Kontakt os, hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget.