Hvis du, enten som privatperson eller som virksomhed, overvejer at skifte til solenergi, har du sikkert tænkt på, hvor mange paneler, du har brug for samt på solcellernes størrelse. Ovenstående spørgsmål er derfor meget relevant i forbindelse med anskaffelsen af et solcelleanlæg.
Du har formentlig set, at solcelleanlæg findes i mange forskellige størrelser – lige fra et par solcellepaneler til et helt hustag, der er dækket med dem. Størrelsen på dine solceller må hverken være for stort eller for småt, hvis du skal have det optimale ud af løsningen.
Hvilken størrelse skal dine solcellerne have?
Dit solcelleanlægs størrelse skal dimensioneres ud fra, om du ønsker at blive fuldstændig selvforsynende, så du har nok strøm til eget forbrug, eller om du bare vil have, at en del af dit strømforbrug bliver dækket.
De fleste, der vil have solenergi, har et ønske om, at de selv kan producere nok energi til helt at eliminere deres elregning. Når det er tilfældet skal solcelleanlægget dimensioneres således, at det er i stand til at dække hele din husholdnings eller din virksomheds daglige forbrug.
Din solcelleinstallatør har derfor brug for oplysninger om hjemmets eller virksomhedens daglige gennemsnitlige forbrug for at kunne beregne dine solcellers størrelse, så de kan imødekomme behovet for energi.
Hvordan finder jeg den rette størrelse på mine solceller?
For at finde ud af dette, skal du stille dig selv tre spørgsmål:
1) Hvor meget strøm bruger din husstand?
2) Hvor stort er dit tag?
3) Hvad er dit budget?
Spørgsmål nummer tre er klart den vigtigste overvejelse, du skal gøre dig. Uanset hvad dit energiforbrug ligger på og hvilken tagstørrelse, du har, så er omkostningerne bestemt den afgørende faktor, når det gælder valg af et solcelleanlæg.
Hvor mange solcellepaneler, du har brug for, afhænger altså af, hvor meget elektricitet din husstand bruger, hvor meget plads du har, og hvor mange penge du er villig til at investere i et solcelleanlæg.
Sådan finder du frem til dit forbrugsmønster
Det er aldrig sjovt at kigge på elregningen, da den ofte gør et godt indhug i budgettet. Jo større din husholdning eller virksomhed er jo større forbrug af energi, har du naturligvis – og dermed en større elregning.
Men hvordan finder du egentlig frem til det daglige elforbrug i din bolig eller virksomhed? Det er faktisk meget enkelt, da alle el-forbrugere kan hente deres forbrugsmønster hos eloverblik.dk. Det er helt gratis at hente et skema med sit elforbrug time for time.
Få rådgivning om størrelsen på solceller
Med et skema over dit elforbrug time for time kan der foretages en beregning af dit energibehov. Det er vigtigt med et overblik over dit forbrug, da solenergi helst skal bruges inden for den time, den bliver produceret.
Baseret på disse oplysninger vil din installatør af solcelleanlægget dimensionere det, så det passer perfekt til boligens eller virksomhedens behov.
Ønsker du rådgivning om størrelsen på dine solceller, kan det kun anbefales, at du henvender dig til en energielektriker for at få en uforpligtende snak.